0 valg af brændsel, Dansk, 1 jøtuls definition af kvalitetstræ – Jotul I400 Panorama User Manual

Page 8: 2 brændselsstørrelse og -mængde, 3 intermitterende/kontinuerlig forbrænding

Advertising
background image

8

DANSK

7.0 Valg af brændsel

Brug altid det foreskrevne brændsel. (Brændselstypen er
beskrevet i »2.0 Tekniske data» i installationsmanualen
for det enkelte produkt).
Det giver det bedste resultat. Andet brændsel vil kunne
skade brændeovnen.

7.1 Jøtuls definition af kvalitetstræ

Ved kvalitetsbrænde forstås de fleste kendte trætyper, såsom
birk, gran og fyr.

God kvalitetsbrænde bør være tørret, så vandindholdet er på
maks. 20 %.
For at opnå dette bør træet fældes senest sidst på vinteren.
Træet kløves og stables, så der kommer luft til det. Stablerne skal
beskyttes for ikke at suge for store mængder regnvand. Træet bør
tages ind tidligt på efteråret og stables/lagres til brug om vinteren.

Energimængden i 1 kg træ varierer ikke ret meget. På den anden
side varierer de forskellige træarters egenvægt temmelig
meget. Dette betyder, at energimængden (kWh) i en bestemt
rummængde, f.eks. gran, er mindre end i den samme rummængde
eg, der har en højere egenvægt.
Energimængden i 1 kg kvalitetstræ er ca. 3,8 kWh. 1 kg helt tørt træ
(0 % fugtighed) giver ca. 5 kWh, mens træ med en fugtighedsgrad
på 60 % kun giver ca. 1,5 kWh/kg.

Konsekvensen af at bruge fugtigt træ kan være:

Dannelse af sod/tjære på glas, i brændeovnen og i skorstenen.

• Brændeovnen vil afgive mindre varme.

Det kan skabe en risiko for skorstensbrand, fordi der opbygges
sod i brændeovn, røgrør og skorsten.

• Det bliver vanskeligt at få ild i træet, og ilden kan gå ud.

Vær særligt omhyggelig med aldrig at fyre med følgende
materialer:

• Husholdningsaffald, plastposer o.l.
• Malet eller imprægneret træ (som er meget giftigt).
• Spån- og laminatplader.
• Drivtømmer

(havvand).

Dette kan skade produktet og er forurenende.
NB! Brug aldrig tændvæsker så som benzin og sprit og lign. til
optænding. Du kan skade både dig selv og produktet.

7.2 Brændselsstørrelse og -mængde

Jøtuls produkter er udviklet til at have en særdeles god
forbrænding.

Det er også vigtigt for en god forbrænding, at brændslet er
tilpas stort. Træets størrelse og mængde bør være som beskrevet
i installationsmanualen »2.0 Tekniske data»
for det enkelte
produkt.

7.3 Intermitterende/kontinuerlig
forbrænding

Intermitterende forbrænding
De fleste af Jøtuls produkter er beregnet til intermitterende
forbrænding. (Se installationsmanualen »2.0 Tekniske
data»
for det enkelte produkt).
Ved intermitterende forbrænding forstås her normal brug
af en brændeovn, dvs. at der lægges nyt brændsel i, straks
når brændslet er brændt ned til en passende mængde
gløder.

Kontinuerlig forbrænding
Nogle produkter egner sig til kontinuerlig forbrænding. (Se
installationsmanualen »2.0 Tekniske data» for det enkelte
produkt).
Ved kontinuerlig forbrænding forstås her, at en brændeovn
kan brænde natten over, uden at man skal tænde op igen.

Advertising