Melissa 253-018 User Manual

Page 5

Advertising
background image

5

RENGØRING
Ved rengøring af apparatet bør du være opmærksom på følgende punkter:
• Sluk for apparatet, og tag stikket (9) ud af stikkontakten inden rengøring.
• Du må ikke bruge skurepulver, stålsvampe eller andre stærke rengøringsmidler

til rengøring af apparatets indvendige og udvendige overflader, da disse
rengøringsmidler kan ridse fladerne. Brug i stedet en klud fugtet med varmt
vand, og tilsæt eventuelt lidt opvaskemiddel, hvis apparatet er meget beskidt.

• Der må ikke trænge vand ind i ventilationsåbningerne.
• Drejeakslen, drejeringen og apparatets indvendige bund skal rengøres jævnligt,

så glasdrejetallerkenen kan dreje uhindret rundt.

• Glasdrejetallerkenen kan eventuelt rengøres i en opvaskemaskine.
• VIGTIGT! Afmonter ikke mica-pladen (5) på indersiden af ovnrummet!
• Tip: Når ovnen har været i brug et stykke tid, kan ovnrummet begynde at lugte.

Hvis lugten ikke forsvinder efter almindelig rengøring, kan du anbringe nogle
citronskiver i en kop og sætte dem i ovnen ved fuld mikrobølgeeffekt i 2-3
minutter. Dette vil få lugten til at forsvinde.

FØR DU HENVENDER DIG TIL EN REPARATØR
Hvis apparatet ikke vil starte:
• Undersøg, om stikket er sat korrekt i stikkontakten. Hvis det ikke er tilfældet,

skal du tage stikket ud, vente 10 sekunder og derefter sætte stikket i igen.

• Undersøg, om der er sprunget en sikring, eller om sikringsrelæet er slået fra.

Hvis det ikke er tilfældet, kan du kontrollere, om stikkontakten fungerer, ved at
slutte et andet apparat til den.

• Kontrollér, om ovndøren er lukket helt. Hvis den ikke er det, sørger det

automatiske sikkerhedssystem via låsetapperne (14) for, at apparatet ikke kan
startes.

• Kontrollér, om børnesikringen er aktiveret (der vises et låsesymbol på displayet).

Slå i så fald børnesikringen fra ved at holde knappen "Stop/Clear" inde i 3
sekunder.

• Kontrollér, at apparatet er programmeret korrekt, og om timeren er aktiveret.

Hvis apparatet stadig ikke fungerer, skal du henvende dig til en reparatør.

OPLYSNINGER OM BORTSKAFFELSE OG GENBRUG AF DETTE PRODUKT

Bemærk, at dette Adexi-produkt er forsynet med dette symbol:

Det betyder, at produktet ikke må kasseres sammen med almindeligt
husholdningsaffald, da elektrisk og elektronisk affald skal bortskaffes særskilt.

I henhold til WEEE-direktivet skal hver medlemsstat sikre korrekt indsamling,
genvinding, håndtering og genbrug af elektrisk og elektronisk affald. Private
husholdninger i EU kan gratis aflevere brugt udstyr på særlige genbrugsstationer.
I visse medlemsstater kan du i visse tilfælde returnere det brugte udstyr til den
forhandler, du købte det af på betingelse af, at du køber nyt udstyr. Kontakt
forhandleren, distributøren eller de kommunale myndigheder for at få yderligere
oplysninger om, hvordan du skal håndtere elektrisk og elektronisk affald.

GARANTIBESTEMMELSER
Garantien gælder ikke:
• hvis ovennævnte ikke iagttages
• hvis der har været foretaget uautoriserede indgreb i apparatet
• hvis apparatet har været misligholdt, udsat for en voldsom behandling eller lidt

anden form for overlast

• hvis fejl i apparatet er opstået på grund af fejl på ledningsnettet.

Da vi hele tiden udvikler vores produkter på funktions- og designsiden, forbeholder
vi os ret til at foretage ændringer i produktet uden forudgående varsel.

SPØRGSMÅL & SVAR
Har du spørgsmål omkring brugen af apparatet, som du ikke kan finde svar på i
denne brugsanvisning, findes svaret muligvis på vores hjemmeside www.adexi.dk.
Du finder svaret ved at klikke på "Spørgsmål & svar" i menuen "Forbrugerservice",
hvor de oftest stillede spørgsmål er vist.

På vores hjemmeside finder du også kontaktinformation, hvis du har brug for at
kontakte os vedrørende teknik, reparation, tilbehør og reservedele.

IMPORTØR
Adexi Group
www.adexi.dk

Vi tager forbehold for trykfejl.

Advertising