Dansk – Philips EnergyUp EnergyLight User Manual

Page 21

Advertising
background image

21

Introduktion

Tillykke med dit køb, og velkommen til Philips! For at få fuldt udbytte af

den support, Philips tilbyder, skal du registrere dit produkt på

www.philips.com/welcome.

Læs denne brugervejledning omhyggeligt igennem,

før du bruger dette energilys fra Philips.

Beregnet anvendelse

Philips EnergyUp Intense Blue skal få folk til at føle sig mere energiske, tilpasse

deres døgnrytme og lindre eventuel vintertræthed. Dette apparats medicinske

anvendelsesformål er at behandle vinterdepression eller SAD (sæsonmæssige

affektive lidelser). Behandling af SAD skal altid foregå under lægetilsyn.

Lys - et naturligt energitilskud

Nutidens travle, moderne livsstil kræver optimal ydeevne dagen lang.

Selv de stærkeste personer lider af mangel på energi, særligt når de

fratages det naturlige dagslys, f.eks. på et kontor om vinteren. Dagslys er

vigtigt for vores velbefindende, så vi kan holde os i form og føle os fulde

af energi hele dagen – på samme måde som sund ernæring og

regelmæssig motion. Philips EnergyUp Intense Blue efterligner dagslysets

naturlige, energiskabende kraft på en klar solskinsdag. Den stimulerer

specielle receptorer i øjnene og udløser kroppens naturlige reaktion på

sollys. Dette hjælper dig med at bekæmpe manglen på energi og føle dig

mere energisk, aktiv og vågen og med at forbedre dit humør.

Døgnrytmer og søvnmønstre

Menneskets krop bruger lysets signaler, f.eks. dem, der udsendes af solen,

til at igangsætte bestemte, indre funktioner. Korrekt timede rytmer regulerer

energi, stemning, søvn, appetit og fordøjelse. Disse daglige, indre cyklusser,

også kaldet døgnrytmer, falder nogle gange uden for synkroniseringen med

naturen, og det kan få indflydelse på vores velbefindende. Naturens signaler

styrer ikke længere vores moderne livsstil. Vores dag starter ikke længere

ved solopgang og slutter ved solnedgang, arbejdsdagene bliver længere, og

mange arbejder på skiftehold. Desuden foregår vores aktiviteter ofte langt

ud på natten. Mange har tendens til at få for lidt søvn i løbet af ugen, og det

mindsker deres energiniveau om dagen. Hvis Philips EnergyUp Intense Blue

anvendes på det rigtige tidspunkt af dagen, kan den hjælpe dig med at

oprette og forstærke dine regelmæssige søvnmønstre.

DANSK

Advertising