Brugsanvisning, Generel information – Petzl ABSORBICA-Y 80 MGO User Manual

Page 10

Advertising
background image

10

L59_ABSORBICA_Y L595000C (300910)

(DK) DANSK

Falddæmper med integreret sikkerhedsline - EN 355 2002
Anvendelsesområder

Falddæmper med integreret sikkerhedsline bruges som komponent i et

personligt faldsikrings system. Falddæmperen er forbindelsesled mellem

en sele og et fast anker. Designet til at sprede energien ved et fald fra 2,30

m maksimal højde og begrænse fangrykket på kroppen til maksimalt 6 kN.

Falddæmperen er ikke designet til brug i via ferrata.

Dette produkt er personlig beskyttelsesudstyr (til én person) i

overensstemmelse med 89/686/CEE PBU direktivet.

Dette produkt må ikke belastes over dets styrkekapacitet eller blive brugt til

andre formål end det den er designet til.

Kun de foreviste teknikker i diagrammerne, som ikke er overstreget eller vist

med et advarselstegn, er tilladt. Check www.petzl.com regelmæssigt for at

finde de nyeste opdaterede dokumenter.

Kontakt PETZL hvis du er i tvivl eller ikke forstår disse dokumenter.

ADVARSEL

Aktiviteter som involverer anvendelse af dette produkt er forbundet med

risici og dermed farlige.

Du er ansvarlig for dine egne handlinger og beslutninger.

Før brug af dette udstyr, skal du:

- Læse og forstå alle instruktioner før brug.

- Få specifik træning i korrekt brug.

- Blive bekendt med udstyrets kapaciteter og begrænsninger.

- Forstå og acceptere risikoen.

Manglende respekt for disse advarsler kan resultere i alvorlige skader

eller dødsfald.

Ansvar

ADVARSEL, det er nødvendigt med specifik træning i praktisk anvendelse af

udstyret før brug.

Dette produkt må kun bruges af kompetente og ansvarlige personer, eller

bruges under direkte og visuel kontrol af en kompetent og ansvarlig person.

Tilstrækkelig forståelse af korrekte teknikker og metoder for beskyttelse er

dit eget ansvar.

Du tager personligt risikoen og ansvaret for skader eller dødsfald som opstår

ved forkert anvendelse af produktet i alle tænkelige situationer. Hvis du ikke

kan, eller ikke er i en position til at påtage dig ansvaret eller tage denne risiko,

så brug ikke udstyret.

Liste over dele

(1) Syet falddæmper, (2) Beskyttelsespose, (3) Beholder, (4) Integreret

sikkerhedsline, (5) Fastgørelsespunkt, (6) STRING L, (7) STRING XL.

Materialer: nylon og polyester.

Kontrolpunkter

Før brug

Udstyret må ikke genbruges efter et fald, som medfører beskadigelse eller

flænger i falddæmperen.

Åben posen og tag falddæmperen ud. Den skal ligge korrekt og holdes

sammen af beholderen. Plastikbeholderen må ikke få skrammer, blive skadet

eller fjernes.

Inspicer stropperne visuelt (specielt enderne) og syningerne. Check for rifter

i slyngen, slitage og skade på grund af brug, for skader på grund af varme og

kemikalier, osv... Advarsel, falddæmperens slynge må ikke have rifter.

Læg falddæmperens slynge i beskyttelsesposen. Kun fastgørelsespunktet,

som er dækket af en sort tubular strømpe, skal være uden for posen.

Kontroller at karabinen sidder i fastgørelsespunktet og ikke i slyngens løkker.

Kontroller karabinerne som vist i instruktionerne før brug.

Under brug

Det er vigtigt at inspicere produktets tilstand regelmæssigt. Kontroller

forbindelserne med det andet udstyr i systemet og vær sikker på at de

forskellige dele af udstyret er korrekt forbundet og sidder korrekt i forhold

til hinanden.

For information om inspektionsprocedurerne for PBU se www.petzl.com/ppe

eller på en PETZL PBU CD-ROM.

Kontakt PETZL hvis der er tvivl om produktets tilstand.

Kasser udstyret hvis der er tegn på reduceret styrke eller nedsat funktion.

Kompatibilitet

ABSORBICA-Y (komponent af personlig faldsikringssystem) skal bruges i

forbindelse med EN 795 forankringspunkter, EN 362 låselig karabin, EN 361

sele til faldsikring.

En inkompatibel forbindelse kan ved et uheld afbryde forbindelsen, skabe

brud eller påvirke sikkerhedsfunktionen af andet udstyr.

Kontakt Petzl hvis der er tvivl om kompatibiliteten af dit udstyr.

Brugsanvisning

Diagram 1. Forberedelse

1A. Sæt en STRING på fastgørelsespunkt som er dækket af den sorte tubular

slynge. En STRING holder karabinen i længderetningen (den stærkeste

position) og beskytter enden af sikkerhedslinen for slitage. Anvend ikke

falddæmperen uden en STRING.

1B. Fastgør en låselig karabin (autolås foretrukket) gennem

fastgørelsespunktet og en STRING.

Diagram 2. Installation

Falddæmperen skal være sikkert forbundet til et af forankringspunkterne på

selen (ved livet eller på ryggen).

Diagram 3. PÅBUD

- Sættets totale længde “falddæmper med integreret sikkerhedsline +

karabiner” må ikke overskride 1,15 meter.

- Faldlængden må ikke overskride 2,30 m. Sørg for at minimere risikoen

for potentielle fald og faldets højde.

- Forbind aldrig sikkerhedslinen direkte (glidende karabin) til en struktur

(kabel, stang, osv.) med en hældning større end 15°, fordi faldlængden

kan overskride 2.30°m.

- ABSORBICA-Y: falddæmperen skal altid kunne bevæge sig frit.

Falddæmperens egenskaber må ikke mindskes (f.eks. ved at fastgøre en

sikkerhedsline eller en ubrugt ende til en udstyrsløkke eller til et af selens

fastgørelsespunkter).

ADVARSEL

- Din sele skal tilpasses så den sidder tæt, for at reducere risikoen for

personskade i et fald.

- Karabiner skal altid bruges med en lukket og låst port. Kontroller

systematisk at porten er sikkert låst ved at trykke på tværs af karabinen med

din hånd.

- Undgå kontakt med skarpe og slidende overflader og objekter.

Ankre

Arbejde i højder

Forankringspunktet af systemet skal befinde sig over brugerens position

og skal opfylde kravene for EN 795 standarden. Minimumsbrudstyrken for

ankeret skal være 10 kN.

Diagram°4. Frihøjde°=°mængden af fri luft i fald mellem ankeret

og jorden°= 4,35 m

Der skal være tilstrækkelig frihøjde under brugeren for at forebygge, at man

ikke rammer forhindringer i tilfælde af fald. Information om hvordan man

udregner frihøjde, se diagram 4.

Generel information

Levetid

Den potentielle levetid for Petzl produkter er: op til 10 år fra

produktionsdatoen, for plastik og tekstil produkter.

Den aktuelle levetid for et produkt stopper, når det skal kasseres (se liste

over årsager i afsnittet “Kassering af udstyr”), eller når det er forældet, eller

vurderes som ikke egnet til brug.

Den aktuelle levetid bliver påvirket af mange faktorer som: intensiteten, ved

hyppig brug og omgivelser ved brug, brugerens kompetencer, opbevaring og

vedligeholdelse, osv.

ADVARSEL, i ekstreme tilfælde kan produktets levetid begrænses til kun

én enkelt anvendelse, hvis produktet udsættes for: kemikalier, ekstreme

temperaturer, skarpe kanter eller kraftig belastning pga. fald, osv.

Inspicer udstyret regelmæssigt for skader og/eller forringelse.

I tillæg til inspektionen før og under brug, bør der gennemføres en

dybdegående kontrol (periodisk undersøgelse) af en kompetent kontrollør.

Hver inspektion skal gennemføres mindst én gang hver 12 måned.

Intervallerne mellem kontrollen vurderes i forhold til anvendelsesform og

hyppighed. For bedre kontrol af udstyret er det en fordel, at hver enkel bruger

har deres eget udstyr. Så brugeren kender udstyrets historie. Resultaterne af

inspektionerne bør registreres i en ”inspektionsjournal/Inspektionsskema”.

Dette dokument registrerer følgende detaljer: Udstyrstype, model, navn og

oplysninger om producent og leverandør. Identifikationsmetoder (serie eller

individuel nummerering ) fabrikationsår, dato for brug første gang, navn

på bruger samt vigtig information om vedligeholdelse og brugsfrekvens,

oversigt over intervaller af inspektionerne (dato / kommentarer og

noterede fejl / navn og underskrift af den kompetente person som udførte

inspektionen / anslået dato for næste inspektion). Se eksempel på en

detaljeret inspektionsjournal og andre informationsværktøjer på www.petzl.

com/ppe

Kassering af udstyr

Kasser øjeblikkelig udstyr hvis:

- Resultaterne af inspektionen (inspektionen før og under brug og den

periodiske dybdegående inspektion), ikke er tilfredsstillende.

- Det har været udsat for kraftig belastning eller fald,

- Du ikke kender udstyrets fulde anvendelseshistorik,

- Det er mindst 10 år gammelt og lavet af plastik eller tekstiler,

- Du er i tvivl om det er holdbart nok.

Ødelæg kasseret udstyr for at undgå yderligere brug.

Forældelse af produkt

Der er flere årsager til produktet vurderes som ikke anvendeligt og skal

kasseres. Som for eksempel: udvikling i normerne, udvikling og ændringer

i lovgivningen, udvikling af nye brugsteknikker, inkompatibilitet med andet

udstyr, osv.

Modifikationer, reparationer

Alle modifikationer, i tillæg til og reparation af udstyret fra andre, end en

autoriseret fra Petzl har forbud, grundet risikoen for at reducere effektiviteten

af udstyret.

Forholdsregler

- Brugerne skal være medicinsk i stand til at klare aktiviteter i højder.

ADVARSEL, at hænge ubevægelig i en sele kan medføre cirkulationssvigt af

blodet eller dødsfald.

- Du skal have en redningsplan og hastigt kunne implementere den i

tilfælde af problemer, som kan opstå ved brug af dette udstyr. Dette betyder

tilstrækkelig træning i de nødvendige redningsteknikker.

- Du skal checke at produktets markeringer er læselige under hele produktets

levetid.

- Du skal kontrollere hvor anvendeligt udstyret er i henhold til lov og

regulativer og statslige sikkerhedsbestemmelser.

- Brugsanvisningen som følger med produktet skal følges nøje.

- Brugeren af udstyret skal have brugsanvisningen. Sælgeren skal sørge for

brugsanvisningen er oversat til det sprog fra det land hvor produktet skal

bruges, hvis produktet er købt udenfor salgslandet.

Garanti

Dette produkt har 3 års garanti mod alle defekter i materialer og fremstilling.

Undtagelser i garantien: Normal slitage, oxidering, modifikationer eller

ændringer, forkert opbevaring, skade på grund af uheld, ved forsømmelse,

eller ved forkert anvendelse af produktet.

PETZL er ikke ansvarlig for direkte eller indirekte konsekvenser ved uheld

eller nogen anden form for skade, som opstår ved brug af dette produkt.

Advertising
This manual is related to the following products: