Bondioli&Pavesi 399CECN02_G User Manual

Page 54

Advertising
background image

54

DK

INSTALLATION

Alle vedligeholdelses-og reparationsarbejder skal foretages under anvendelse

af egnet sikkerhedsudstyr.

Det påtrykte traktorsymbol angiver den side af kardanakslen, der skal vende

mod traktoren. En eventuel momentbegrænser eller et eventuelt frihjul skal

altid monteres på maskinsiden.

Før arbejdet påbegyndes, kontrolleres det, at kardanakslen er forsvarligt

fastgjort til traktoren og maskinen.

Kontrollér, at eventuelle bolte er fastspændte.

Fastgør afskærmningskæderne. De bedste driftsbetingelser opnås med

kæden placeret vinkelret i forhold til kardanakslen. Regulér kædernes

længde, således at kardanakslens vinkel altid er korrekt under enhvert arbejds-,

transport- og manøvreringsforhold. Sørg for, at kæderne ikke er så lange, at de

snor sig omkring kardanakslen.

Kæderne må ikke bruges til håndtering af kardanakslen eller til ophængning

af denne efter endt arbejde. Brug i stedet en dertil indrettet understøtning.

Før kardanakslen monteres, skal traktorens og maskinens kraftudtag

rengøres og smøres.

Kardanakslen må kun håndteres vandret. Derved forebygger man skader på

personer eller sikkerhedsanordninger. Anvend passende transportmidler ved

transport af kardanakslen.

Kontrollér, at alle dele er i god stand og velsmurte, før kardanakslen tages i

brug. Rengør og smør kardanakslen ved sæsonslut.

Smør delene som angivet i skemaet. Smøreintervallerne er angivet i timer.

Pump smørefedtet i krydsene, til det løber ud under lejedækslerne.

Pump smørefedtet jævnt i og undgå at trykke stødvis, så fedtet indsprøjtes under

højt tryk.

Brug smørefedt af NLGI grad 2.

KUGLEKRAVE

Bring gaflen på linje med kraftudtaget. Flyt kraven til den åbne position. Lad

gaflen glide helt ind på kraftudtaget. Slip kraven, og træk gaflen tilbage, til kuglerne

udløses i kraftudtaget, og kraven vender tilbage til udgangspositionen. Kontrollér,

at gaflen er fastgjort korrekt på kraftudtaget.

Brug boltstørrelse og -klasse i henhold til angivelser i maskinmanualen. Vælg

boltlængde med mindste udhæng.

Slidte eller beskadigede komponenter skal udskiftes med originale reservedele

fra Bondioli & Pavesi. Man må ikke selv ændre eller stille på nogen del af

kardanakslen. Bondioli & Pavesis autoriserede forhandlere skal kontaktes ved

indgreb, som ikke er omtalt i denne brugs- og vedligeholdelsesmanual.

RA - FRIHJUL

Afbrydelse af forbindelse mellem maskine og traktor, når kraftudtaget

bremses eller stoppes.

Maskinområdet må først betrædes, når de roterende dele står stille. Smøring

efter hver 50. driftstime og efter længere tids stilstand.

15

16

17

18

19

20

21

23

24

25

26

22

Advertising