Kundeservice, Omfang og bestemmelser, Reklamationsretten omfatter ikke – AEG MC2665E-M User Manual

Page 154: Produktansvar, Service, Reservedele, Europæisk garanti

Advertising
background image

154

Kundeservice

Kundeservice

Reklamationsret / Fejl og mangler / Afhjælpningsret

I det i lovgivningen pålagte omfang udbedres vederlagsfrit fejl og mangler ved dette produkt iht. reglerne omkring
reklamationsret. Service indenfor reklamationsperioden udføres af vort serviceselskab Electrolux Service A/S. Se telefonnummer i
afsnittet “Service og reservedele”.

Omfang og bestemmelser

Når produktet er købt som fabriksnyt i Danmark afhjælpes fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved apparatets normale
brug i privat husholdning her i landet. For Grønland og Færøerne gælder særlige bestemmelser. Såfremt Electrolux Service A/S
skønner det nødvendigt, at produktet indsendes til værksted, sker indsendelse og returnering for vor regning og risiko.

Reklamationsretten omfatter ikke:

Afhjælpning af fejl, mangler eller skader, der direkte eller indirekte kan tilskrives uhensigtsmæssig behandling, misbrug,
fejlbetjening, forkert tilslutning eller opstilling, ændringer i produktets elektriske/mekaniske dele, fejl i forsyningsnettes elektriske
installationer eller defekte sikringer.
Reklamationsretten dækker ikke uberettiget tilkald af service eller tilkald, hvor der ikke er fejl eller mangler ved det leverede
produkt.
Hvis et servicebesøg ikke er dækket af reklamationsretten, vil der blive udstedt faktura for et servicebesøg - også under
reklamationsperioden iht. lovgivningen. Prisen for et servicebesøg kan variere i produktets levetid. Den aktuelle pris kan til enhver
tid oplyses hos Electrolux Service A/S.
Nærværende bestemmelser fratager Dem ikke adgang til at gøre et eventuelt ansvar efter købeloven gældende overfor den
forhandler, hvor produktet er købt.
Deres reklamation til os virker samtidig som reklamation overfor den forhandler, hvor produktet er købt.

Produktansvar

Dette produkt er omfattet af “Lov om produktansvar”. Denne lov gælder for skader på andre ting og for personskader, som
skyldes fejl ved selve det installerede produkt.

Forbehold
Produktansvaret gælder ikke, hvis den pågældende skade skyldes et eller flere af følgende forhold:

At produktets installation ikke er udført i overensstemmelse med vor installationsanvisning.

At produktet er anvendt til andet formål end beskrevet.

At de i denne brugs- og installationsanvisning nævnte sikkerhedsregler ikke er blevet fulgt.

At en reparation er foretaget af andre end vor autoriserede serviceorganisation.

At der er brugt uoriginale reservedele.

At skaden er en transportskade, som måtte være opstået ved en senere transport f.eks ved flytning eller videresalg.

At skaden skyldes en form for anvendelse, som strider mod almindelig sund fornuft.

Service

bestilles hos Electrolux Service A/S på Telefon 70 11 74 00, Fax 87 40 36 01 eller http://www.electrolux.dk

Reservedele

Private bestiller hos nærmeste forhandler eller på telefon 86 25 02 11 og forhandlere bestiller på telefon 45 88 77 55
Reservedele og tilbehør kan også bestilles on-line på http://www.electrolux.dk

Europæisk Garanti

Electrolux yder garanti på dette apparat i de lande, der står på listen bagest i denne vejledning, og i den periode, der er
fremgår af apparatets garantibevis eller ifølge lovens krav. Hvis De flytter fra et af landene på listen til et andet land på
listen, følger garantien med, dog med følgende forbehold:

Startdatoen for garantien er den dato, hvor apparatet oprindelig blev købt. Der skal fremvises gyldig kvittering for købet,
udstedt af den forhandler, som apparatet er købt hos.

Mht. arbejdsløn og reservedele dækker garantien på apparatet det tidsrum og i det omfang, som gælder for den
pågældende model eller produktgruppe i det nye opholdsland.

Garantien er personlig og dækker kun apparatets oprindelige køber. Den kan ikke overdrages til en anden bruger.

Apparatet skal installeres og anvendes i overensstemmelse med den vejledning, som Electrolux har udgivet, og det må kun
bruges i husholdningen, dvs. ikke til erhvervsmæssige formål.

Ved installationen skal alle gældende love og bestemmelser i det nye opholdsland overholdes.

Bestemmelserne i denne Europæiske Garanti påvirker ikke de rettigheder, De evt. har ifølge loven.

Advertising