Dansk – Philips AVENT Komfort-Handmilchpumpe User Manual

Page 12

Advertising
background image

12

introduktion

Tillykke med dit køb og velkommen til Philips AVENT! For at få fuldt udbytte af den support,

Philips AVENT tilbyder, skal du registrere dit produkt på www.philips.com/welcome.

Philips AVENT manuel brystpumpe har et unikt design, der lader dig sidde i en mere behagelig

position, mens du udmalker. Den bløde massagepude* er designet til at føles blød og varm og

imiterer din babys sutteteknik, hvilket giver hurtig mælketilstrømning – stille, behageligt og

nænsomt. Pumpen er kompakt, nem at samle, og alle dele er fremstillet af BPA-frit materiale og

kan maskinopvaskes.

Sundhedsfaglige eksperter mener, at brystmælk er den bedste næring for babyer det første år i

kombination med fast føde efter de første 6 måneder. Din brystmælk er særligt tilpasset din

babys behov og indeholder antistoffer, som hjælper med at beskytte din baby imod infektioner

og allergi.

En brystpumpe kan hjælpe dig med at amme i længere tid. Du kan udmalke og opbevare din

mælk, således at din baby stadig kan nyde fordelene ved den, også selvom du ikke er til stede til

selv at kunne levere den. Eftersom pumpen er kompakt og diskret, kan du tage den med dig

overalt, således at du kan udmalke mælk, når det passer dig, samt fastholde din mælkeforsyning.

*Den pude, der medfølger til pumpen, er designet til at passe til de fleste mødre. Ved behov kan

du dog købe en pude til større brystvorter separat.

Generel beskrivelse (fig. 1)

1 Håndgreb

2 Silikonemembran med stammedel

3 Pumpeenhed

4 Massagepude

5 Dæksel

6 Hvid ventil

7 Philips AVENT Natural-flaske

8 Hætte

9 Skruering

10 Sut

11 Forseglingsdisk

12 Låg til bæger til opbevaring (kun SCF330/12)

13 Philips AVENT bæger til opbevaring (kun SCF330/12)

14 Adapter (kun SCF330/12)

vigtigt

Læs denne brugervejledning omhyggeligt igennem, inden brystpumpen tages i brug, og opbevar

den til eventuel senere brug.

advarsel

- Brystpumpen er ikke beregnet til at blive brugt af personer (herunder børn) med nedsatte

fysiske og mentale evner, nedsat følesans eller manglende erfaring og viden, medmindre de

er blevet vejledt eller instrueret i produktets anvendelse af en person, der er ansvarlig for

deres sikkerhed.

- Brystpumpen opbevares utilgængeligt for børn for at sikre, at de ikke kan komme til at lege

med den.

- Inspicer brystpumpen for tegn på skader før hver brug. Brug ikke brystpumpen, hvis den ikke

fungerer korrekt.

- Brug aldrig brystpumpen, mens du er gravid, eftersom pumpning kan fremkalde fødsel.

DanSk

Advertising