Anvendelsesområder, Liste over dele, Kompatibilitet – Petzl CROLL User Manual

Page 11: Arbejdsprincip, Installering på selen, Installering på reb, Funktionstest, Klatring på reb, Nedfiring på reb, Information vedrørende en standarder

Advertising
background image

11

CROLL B165000J (100608)

(DK) DANSK

Kun de foreviste teknikker i diagrammerne, som ikke er overstreget eller vist

med et advarselstegn, er tilladt. Check www.petzl.com regelmæssigt for at

finde de nyeste opdaterede dokumenter.

Kontakt PETZL hvis du er i tvivl eller ikke forstår disse dokumenter.

Rebklemme som anvendes sammen med en brystsele

1. Anvendelsesområder

Dette udstyr er personligt beskyttelsesudstyr (PBU). Rebklemme til klatring

på reb.

Dette produkt må ikke belastes over dets styrkekapacitet eller blive brugt til

andre formål end det den er designet til.

ADVARSEL

Aktiviteter som involverer anvendelse af dette produkt er forbundet med

risici og dermed farlige.

Du er ansvarlig for dine egne handlinger og beslutninger.

Før brug af dette udstyr, skal du:

- Læse og forstå alle instruktioner før brug.

- Få specifik træning i korrekt brug.

- Blive bekendt med udstyrets kapaciteter og begrænsninger.

- Forstå og acceptere risikoen.

Manglende respekt for disse advarsler kan resultere i alvorlige skader

eller dødsfald.

Ansvar

ADVARSEL, det er nødvendigt med specifik træning i praktisk anvendelse af

udstyret før brug.

Dette produkt må kun bruges af kompetente og ansvarlige personer, eller

bruges under direkte og visuel kontrol af en kompetent og ansvarlig person.

Tilstrækkelig forståelse af korrekte teknikker og metoder for beskyttelse er

dit eget ansvar.

Du tager personligt risikoen og ansvaret for skader eller dødsfald som opstår

ved forkert anvendelse af produktet i alle tænkelige situationer. Hvis du ikke

kan, eller ikke er i en position til at påtage dig ansvaret eller tage denne

risiko, så brug ikke udstyret.

2. Liste over dele

(1) Hul til fastgørelse på brystsele, (2) Låsekam, (3) Sikkerhedsstopper,

(4) Hul til fastgørelse på sele.

Materialer: aluminiums legeret stel, forkromet stål låsekam, nylon greb.

3. Kontrolpunkter

Før brug

Kontroller produktet for revner, deformering, mærker, slitage, ætsning, osv.

Kontroller stellets tilstand, hullerne til karabiner, låsekammen,

sikkerhedsstopperen, fjedrene og låsekammens aksel.

ADVARSEL, anvend ikke en rebklemme som mangler eller har slidte tænder.

For information om inspektionsprocedurerne for PBU se www.petzl.com/ppe

eller på en PETZL PBU CD-ROM.

Kontakt PETZL hvis der er tvivl om produktets tilstand.

Under brug

Det er vigtigt at kontrollere produktets tilstand og forbindelserne til

andet udstyr i et system. Kontroller forbindelserne med det andet udstyr

i systemet og vær sikker på at de forskellige dele af udstyr i systemet er

korrekt forbundet og sidder korrekt i forhold til hinanden.

ADVARSEL, vær opmærksom på:

- fremmede objekter kan forhindre låsekammens funktion,

- situationer hvor sikkerhedsstopperen tvinger låsekammen til at åbne sig.

4. Kompatibilitet

Kontroller at produktet er kompatibelt med det andet udstyr i systemet

(kompatibilitet = god funktionel interaktion).

Karabiner

Kontroller at karabinerne er kompatible med rebklemmen (form,

størrelse, osv.). Anvend en OMNI M37, en P118B triangulær karabin eller en

P18 D-ring.

Alt udstyr som bruges med rebklemmen, skal overholde gældende

standarder og forskrifter.

5. Arbejdsprincip

Denne rebklemme er et redskab til at klatre på reb. Den glider langs rebet i

opadgående retning og låser i nedadgående retning.

Låsekammens tænder klemmer på rebet mellem låsekammen og stellet.

Åbningen i låsekammen gør det muligt at fjerne snavs.

6. Installering på selen

Fastgør mekanismen til selen med en stålkarabin eller en OMNI karabin.

Fastgør brystselen i det øvre karabinhul, således at mekanismen fastholdes i

en vertikal position mod brystet.

Når CROLL’en ikke anvendes, lukkes låsekammen så fremmede objekter ikke

sætter sig fast.

7. Installering på reb

Træk sikkerhedsstopperen ned og ud. Derefter aflåses den på siden af stellet.

Låsekammen forbliver åben i denne position.

Placer rebet i rebklemmen. Vær opmærksom på Op/Ned indikatoren. Tryk

sikkerhedsstopperen på plads så låsekammen presses mod rebet. I denne

position forhindrer sikkerhedsstopperen låsekammen i at åbne sig.

Frigørelse af rebet

Bevæg rebklemmen op af rebet mens du hiver sikkerhedsstopperen ned og

ud.

8. Funktionstest

Kontroller at mekanismen låser i den rigtige retning, hver gang den fastgøres

til et reb.

9. Klatring på reb

Anvend CROLL samt en anden rebklemme (f.eks. en ASCENSION) med

en fodslynge. Fastgør dig altid til den anden rebklemme med en passende

sikkerhedsline.

Tværgående klatresituationer

Under tværgående klatring holdes rebet så vertikalt som muligt, for at

reducere muligheden for at låsekammen åbner sig ved et uheld.

10. Nedfiring på reb

Tryk rebklemmen op langs rebet samtidig med at du trykker ned på

låsekammen med pegefingeren. Forkert håndtering af sikkerhedsstopperen

kan øge risikoen for at låsekammen åbner sig.

11. Information vedrørende EN standarder

EN 12841: 2006

CROLL’en er en type B rebklemme som anvendes til erhvervsmæssig

klatring.

CROLL’en skal anvendes sammen med en type A sikring på et sekundært

reb (f.eks. en mobil faldsikring til reb).

CROLL’en er ikke egnet som komponent i et faldsikringssystem.

For at opfylde kravene for EN 12841: 2006 type B standarden:

- Anvend 10-13 mm EN 1891 type A semi-statisk kernmantel reb.

(Note: Godkendelsestesten blev udført med en belastning på 100 kg. Der

blev anvendt BEAL Antipodes 10 mm og EDELWEISS Rescue 13 mm reb

ved testen.)

- Sammensætningen af udstyr må maksimalt være 1 m

(sikkerhedsline +karabiner + rebskaber).

For at begrænse risikoen for et fald, skal rebet mellem CROLL og ankeret

være opstrammet.

Det sekundære reb må ikke belastes samtidig med det primære reb.

Overbelastning kan beskadige ankerlinen.

EN 365: 2004

Redningsplan

Du skal have en redningsplan og hastigt kunne implementere den i tilfælde af

problemer, som kan opstå ved brug af dette udstyr.

Ankre

Systemets ankerpunkt skal befinde sig over brugerens position og skal

opfylde kravene for EN 795 standarden ( minimumsbrudstyrke på 10 kN).

Diverse

- Ved brug af flere systemer samtidig kan der opstå livstruende situationer.

Et systems funktion kan påvirke et andet, derfor skal systemerne og

forankringerne være fastgjort uafhængigt af hinanden.

- ADVARSEL FARE, vær opmærksom på at dit produkt ikke udsættes for

slidende eller skarpe kanter.

- Brugerne skal være medicinsk i stand til at klare aktiviteter i højder.

- Anvendes der andre produkter sammen med en CROLL, skal deres

brugsanvisninger følges nøje.

- Brugere skal have brugsanvisninger på det pågældende udstyr, oversat til

det lands sprog hvori produkterne anvendes.

12. Generel information

Levetid

ADVARSEL, i ekstreme tilfælde kan levetiden begrænses til én enkelt gangs

brug for eksempel hvis produktet udsættes for: kemikalier, ekstreme

temperaturer, skarpe kanter kraftig belastning pga. fald, osv. Den maksimale

levetid for Petzl produkter er op til: 10 år fra produktionsdatoen gældende for

plastik og tekstilprodukter. Metalprodukter har ubegrænset levetid.

Den aktuelle levetid for et produkt stopper når det skal kasseres (se liste

over årsager i afsnittet «Kassering af udstyr»), eller når det er forældet, eller

vurderes som ikke egnet til brug.

Den aktuelle levetid bliver påvirket af mange faktorer som: intensiteten, ved

hyppig brug og omgivelser ved brug, brugerens kompetencer, opbevaring og

vedligeholdelse, osv.

Inspicer udstyret regelmæssigt for skader og/eller forringelse.

I tillæg til inspektionen før og under brug, bør der gennemføres en grundig

kontrol (periodisk undersøgelse) af en kompetent kontrollør. Hver inspektion

skal gennemføres mindst én gang hver 12 måned. Intervallerne mellem

kontrollen vurderes i forhold til anvendelsesform og hyppighed. For bedre

kontrol af udstyret er det en fordel, at hver enkel bruger har deres eget

udstyr. Så brugeren kender udstyrets historie. Resultaterne af inspektionerne

bør registreres i en ”inspektionsjournal/Inspektionsskema”. Dette dokument

registrerer følgende detaljer: Udstyrstype, model, navn og oplysninger

om producent og leverandør. Identifikationsmetoder (serie eller individuel

nummerering ) fabrikationsår, dato for brug første gang, navn på bruger

samt vigtig information om vedligeholdelse og brugsfrekvens, oversigt over

intervaller af inspektionerne (dato / kommentarer og noterede fejl / navn og

underskrift af den kompetente person som udførte inspektionen / anslået

dato for næste inspektion). Se eksempel på en detaljeret inspektionsjournal

og andre informationsværktøjer på www.petzl.com/ppe

Kassering af udstyr

Kasser øjeblikkelig udstyr hvis:

- Resultaterne af inspektionen (inspektionen før og under brug og den

periodiske dybdegående inspektion), ikke er tilfredsstillende.

- Det har været udsat for kraftig belastning eller fald,

- Du ikke kender udstyrets fulde anvendelseshistorik,

- Det er mindst 10 år gammelt og lavet af plastik eller tekstiler,

- Du er i tvivl om det er holdbart nok.

Ødelæg kasseret udstyr for at undgå yderligere brug.

Forældelse af produkt

Der kan være flere årsager til et produkt vurderes som ikke anvendeligt og

skal kasseres, før den egentlige levetid udløber. Som for eksempel: udvikling

i normerne, udvikling og ændringer i lovgivningen, udvikling af nye

brugsteknikker, inkompatibilitet med andet udstyr, osv.

Modifikationer, reparationer

Forsøg ikke at modificere dit produkt, medmindre modifikationen er

godkendt af Petzl. En uautoriseret modifikation kan reducere produktets

effektivitet.

Reparationer skal udføres af Petzl. Kontakt Petzl hvis dit produkt skal

repareres.

Opbevaring, transport

Tør produktet efter brug og opbevar det i en taske.

Under opbevaring må produktet ikke udsættes for UV, fugt, kemikalier, osv.

Sporing og markeringer

Markeringer og etiketter må ikke fjernes. Du skal checke at produktets

markeringer er læselige under hele produktets levetid.

Garanti

Dette produkt har 3 års garanti mod alle defekter i materialer og fremstilling.

Undtagelser i garantien: Normal slitage, oxidering, modifikationer eller

ændringer, forkert opbevaring, skade på grund af uheld, ved forsømmelse,

eller ved forkert anvendelse af produktet.

PETZL er ikke ansvarlig for direkte eller indirekte konsekvenser ved uheld

eller nogen anden form for skade, som opstår ved brug af dette produkt.

Advertising