Anvendelsesområder, Liste over dele, Kontrolpunkter – Petzl EXO EASHOOK User Manual

Page 15: Forberedelse og pakning af exo systemet, Kompatibilitet, Arbejdsprincipper med nedfiringsbremsen, Funktionstest, Installering på selen, Installation på ankeret, Nedfiring

Advertising
background image

15

EXO CE SACOCHE D305100A (040808)

(DK) DANSK

Kun de foreviste teknikker i diagrammerne som ikke er overstreget eller vist med

et advarselstegn, er tilladt. Check www.petzl.com regelmæssigt for at finde de

nyeste opdaterede dokumenter. Kontakt PETZL hvis du er i tvivl eller ikke forstår

disse dokumenter.

EXO system til evakuering

Personligt nedfiringssystem til nødsituationer, inklusiv reb med syede øjer

(7.5 mm i diameter).

1. Anvendelsesområder

Systemet er udviklet til egen redning i nødsituationer når der ikke er andre

flugtveje. EXO systemet må kun anvendes af redningspersonale der har

modtaget undervisning i anvendelse af dette.

2. Specifik træning er nødvendigt, før

anvendelse af dette produkt

Kun personer der er autoriserede og har gennemført et specifik kursus i

”redningsteknikker” med EXO systemet, må anvende det.

Den autoriserede udbyder af redningskurset med EXO systemet, skal tage

højde for respektive personlige arbejdsmiljøer (ankre, forhindringer, osv.).

Kurset skal indebære kontrol, forberedelse samt anvendelse af EXO systemet i

nødsituationer.

Petzl anbefaler at brugeren vedligeholder sine færdigheder med EXO systemet

mindst én gang om året. Anvend et EXO system som er reserveret til træning.

Under denne øvelse, bør brugeren være sikret på et sekundært sikringssystem.

VIGTIGT, ENKELT ANVENDELSE

EXO produkter som bliver solgt samt anvendt i undervisning, skal kontrolleres

og godkendes til brug af en kompetent og professionel person, før anvendelse

hver gang.

ADVARSEL

Aktiviteter som involverer anvendelse af dette produkt er forbundet med

risici og dermed farlige.

Du er ansvarlig for dine egne handlinger og beslutninger.

Før brug af dette udstyr, skal du:

- Læse og forstå alle instruktioner før brug.

- Få specifik træning i korrekt brug.

- Blive bekendt med udstyrets kapaciteter og begrænsninger.

- Forstå og acceptere risikoen.

Manglende respekt for disse advarsler kan resultere i alvorlige skader

eller dødsfald.

Ansvar

ADVARSEL, det er nødvendigt med specifik træning i praktisk anvendelse af

udstyret før brug.

Dette produkt må kun bruges af kompetente og ansvarlige personer eller bruges

under direkte og visuel kontrol af en kompetent og ansvarlig person.

Du tager personligt risikoen og ansvaret for skader eller dødsfald som opstår

ved forkert anvendelse af produktet i alle tænkelige situationer. Hvis du ikke kan

eller ikke er i en position til at påtage dig ansvaret eller tage denne risiko, så

brug ikke udstyret.

3. Liste over dele

Nedfiringsbremse af metal

(1) Reblås, (2) Håndtagets drejeaksel, (3) Tap, (4) Håndtag.

OK TRIACT BAR fast karabin i rebbremsen samt fast karabin i det syede

øje (EN 362)

(5) Ramme, (6) Port, (7) Hængsel, (8) Låsesystem, (9) Keylock, (10) Fast bar.

Reb

(11a) Syet øje (ankerpunktet), (11b) Syet øje (på rebets bremseside),

(12) Syning, (13) Strømpetape til de syede øjer.

Taske til opbevaring

(14) Flap til at holde rebet på plads, (15) Lomme til karabin, (16) Velcro til

at holde OK TRIACT BAR karabinen på plads, (17) Lukning, (18) Velcro til

fastgørelse på selen, (19) Strop til justering af taskens position.

Materialer:

Nedfiringsbremse

Aluminium (ramme, håndtag), rustfrit stål (låsekam, nitter).

OK TRIACT BAR

Aluminium.

Reb

Aramid (kerne og strømpe).

Taske til opbevaring

Aramid

4. Kontrolpunkter

Anvend kun et redningssystem der er pakket og kontrolleret i overensstemmelse

med de foreskrevne procedurer.

Før og efter hver arbejdsopgave

4A. Taske til opbevaring

kontroller opbevaringstasken visuelt.

Hvis opbevaringstasken har været udsat for høje temperaturer, hvis der er tegn

på brandskader, slitage, misfarvning af fibrene på grund af vand eller kemiske

produkter.Da udfør en komplet kontrol af EXO systemet.

På samme facon, kontrolleres velcroen som holder OK TRIACT karabinen på

plads. Kontroller om rebbremsen samt karabinerne er placeret korrekt.

4B. Nedfiringsbremse af metal

Kontroller produktet for revner, deformering, mærker, slitage, korrosion, osv.

Kontroller at låsekammen og håndtaget kan bevæge sig frit, samt at fjedre og

låsekomponenterne fungerer korrekt.

Kontroller at der ikke er fremmede objekter (sand, osv.) samt at der ikke er

smørremidler i rebets glidebane.

4C. Karabiner: OK TRIACT BAR, karabin til syet øje

Kontroller at rammen, porten og låsegevindet er fri for revner, deformationer,

korrosion, osv. Åben porten og kontroller at den lukker sig automatisk når den

udløses. Keylock låseledet må ikke være blokeret af fremmede objekter (jord,

småsten, osv.).

Den faste bar må ikke blive beskadiget eller deformeret.

4D. Reb

kontroller visuelt rebets fulde længde. kontroller rebet i 30 cm intervaller, vend

og drej rebet for en komplet kontrol af rebet hele vejen rundt.

kontroller rebet for snit, slitage, afskårne og trævlede tråde, samt brandskader.

Anvend fingrene til at kontrollere om kernen og strømpen er beskadiget (bløde

områder, kernen knækker, løse tråde).

Kontroller syningerne på det syede øjer. Vær specielt opmærksom på at checke

efter for ødelagte tråde.

Hvis du er i tvivl om et specifikt komponent i systemet fungerer korrekt, bør det

kasseres.

Før nedfiring

Dette produkt må ikke udsættes for temperaturer som overskrider +250 °C eller

komme i direkte kontakt med ild.

Kontroller forbindelserne med det andet udstyr i systemet og vær sikker på at

de forskellige dele af udstyr i systemet er korrekt forbundet og sidder korrekt i

forhold til hinanden.

Det er vigtigt at kontrollere produktets tilstand og forbindelserne til andet udstyr

i et system.

Det er vigtigt at låsekammen samt de øvrige komponenter ikke låses fast eller

blokeres.

Karabiner skal altid bruges med en lukket og låst port.

Kontroller at der ikke er knuder på rebets frie ende samt at der ikke er løkker af

reb rundt om nedfiringsbremsen. Er rebet forkert pakket eller er der knuder på

det, kan det have alvorlige konsekvenser under nedfiringen.

5. Forberedelse og pakning af EXO

systemet

5A. Sammenfoldning og pakning af rebet i rebtasken.

Denne arbejdsopgave skal udføres af en trænet og kompetent person, som er

udpeget af din organisation.

Inspicer rebet før det pakkes. Rebet med karabinen skal pakkes så det ligger

tæt på nedfiringsbremsen. Før systemet pakkes, skal det spredes ud på et fladt

område.

VIGTIGT: rebet skal pakkes korrekt så der undgås knuder på rebet når det

tages i brug.

Åben tasken og læg den med åbningen op af. Placer det syede øje (på rebets

bremseside) på den højre side af tasken. Lav fem bugte på rebet, med samme

bredde som tasken (se tegning). Læg bugterne ned i tasken. Gentag denne

procedure indtil hele rebet er pakket.

Der skal være 20 cm reb ude mellem nedfiringsbremsen og det syede øje med

karabinen, derefter lukkes flappen til at holde rebet på plads.

5B. Pakning af nedfiringsbremsen i tasken

Placer nedfiringsbremsen på flappen (håndtaget skal vende nedad med rebet).

Rebet pakkes i taskens bund.

OK TRIACT BAR karabinen må ikke komme i vejen for rebet.

Rebenden med karabinen placeres i denne lomme. Karabinen som anvendes til

forankring opbevares i lommen på fronten af tasken.

ADVARSEL, EXO systemet vil ikke fungere korrekt hvis nedfiringsbremsen,

OK TRIACT BAR karabinen eller rebet er dårligt placeret eller pakket

forkert (se tegning).

Anvend Velcroen (16) til at holde OK TRIACT BAR karabinen på plads.

Luk tasken med velcrolukningen (17).

6. Kompatibilitet

Kun det komplette EXO system med alle dets komponenter må anvendes,

samt at det er pakket korrekt. Alle modifikationer af EXO systemet og dets

komponenter er forbudt.

EXO systemet må kun anvendes med en siddesele eller en helkropssele som

opfylder gældende standarder og direktiver. Der må ikke kun anvendes et bælte

til arbejdspositionering. F.eks. PAD FAST C89 F.

Anvendelse af EXO 15 m inklusiv taske, skal anvendes sammen med et anker

(se tegning 9).

Brug handsker ved anvendelse af EXO evakueringssystem. Nedfiringsbremsen

skaber friktion og varme som kan give forbrændinger.

7. Arbejdsprincipper med

nedfiringsbremsen.

Når systemet belastes med brugerens kropsvægt, vil rebet som opstrammes få

rammen på nedfiringsbremsen til at rotere på karabinen. Låsekammen vil trykke

sammen på rebet og standse nedfiringen. Ved at holde på bremsesiden af rebet,

aktiveres låsekammen hurtigere. For at frigøre rebet, træk i håndtaget imens du

holder om rebets bremseside.

8. Funktionstest

Hold OK TRIACT BAR karabinen med din hånd, træk derefter hårdt nedad i

mekanismen. Rebet skal låse i nedfiringsbremsen.

ADVARSEL FARE FOR DØDSFALD, hvis rebet ikke låser i nedfiringsbremsen.

Nedfiringsbremsen skal kunne bevæge sig frit hele tiden: bevægelsesfrihed for

mekanismen og låsekammen se kapitel 11).

9. Installering på selen

Fastgør tasken til selens bælte på din højre side. De to Velcro stropper og

bagstroppen skal positioneres vertikalt eller horisontalt alt afhænger af selens

type.

EXO nedfiringsbremsen skal altid fastgøres i selens fastgørelsespunkt.

Forankringspunktet gør det muligt for OK TRIACT BAR karabinen at være

fastgjort til selen, mens tasken er fastgjort til selen.

Vær opmærksom på OK TRIACT BAR karabinens position i fastgørelsespunktet

på selen. Dette er afgørende for om nedfiringsbremsen har den rette position

under evakuering (se tegning). Kontroller at låseporten er korrekt og sikkert låst.

10. Installation på ankeret

At definere hvordan man laver et anker og hvor man kan lave det, er for

komplekst til at blive fuldt ud forklaret i denne brugsanvisning. Kun nogle få

eksempler er vist. Du skal lære at lave ankre under din træning.

Fastgør rebet med karabinen til et solidt fast anker (10 kN).

ADVARSEL FARE FOR DØDSFLAD: rebet må ikke være i kontakt med skarpe

kanter, slidende overflader eller have en høj temperatur.

ADVARSEL, rebet og karabinen må ikke belastes over en kant (f.eks. en bom/

bjælke), da karabinens styrke vil blive reduceret.

11. Nedfiring

Arbejdsopgaverne beskrevet forneden, kan ikke erstatte træning i anvendelse af

EXO som udbydes af en autoriseret træningsorganisation.

Horisontal bevægelse

Kontroller at rebet er korrekt forankret.

Belast systemet med din kropsvægt.

Tryk nedfiringsbremsens låsekam ned med den venstre hånd, så rebet kan glide

igennem. Hold på rebets bremseside med den venstre hånd.

Det er rebet som skal holde din kropsvægt. Der må ikke være slæk reb mellem

nedfiringsbremsen og ankeret.

Vertikal nedfiring

Kontroller at rebet er korrekt forankret.

Det er rebet som skal holde din kropsvægt.

ADVARSEL FARE, når man skifter fra horisontal til vertikal nedfiring, kan

nedfiringsbremsen sætte sig fast på en kant (se tegning). Nedfiringen kan blive

afbrudt. Det er vigtigt at at være opmærksom og have gode reflekser under

træning med EXO systemet.

Træk gradvist i håndtaget med den venstre hånd. Hold altid på rebets

bremseside med den venstre hånd. Håndtaget kan hjælpe med at bremse.

Nedfiringenshastighed kontrolleres ved at variere hvor stramt der holdes om

rebets bremseside.

Du må have en nedfiringshastighed på maksimalt: 2 meter i sekundet.

ADVARSEL, hvis du trækker håndtaget helt ned og dermed får den maksimale

nedfiringshastighed, skal du altid holde godt fast i rebets bremseside.

ADVARSEL

- Hvis der er knuder på rebet, rebet er filtret sammen eller hvis rebet låser

sig fast bag låsekammen, vil dette stoppe din evakuering.

- Hvis man rammer en knude eller et syet øje på rebet ved for hurtig

nedfiring, kan rebet knække eller EXO systemet blive overbelastet, hvilket

kan resultere i personskade.

Afmontering af systemet

Når nedfiringen er fuldført og du er i sikkerhed, afmonteres karabinen fra din

sele.

12. Supplerende information om (EN 365)

standarden.

Redningsplan

Du skal have en redningsplan og hastigt kunne implementere den i tilfælde af

problemer, som kan opstå ved brug af dette udstyr.

Ankre

Systemets ankerpunkt skal befinde sig over brugerens position og skal opfylde

kravene for EN 795 standarden ( minimumsbrudstyrke på 10 kN).

Diverse

- Ved anvendelse af flere systemer samtidig kan der opstå livstruende

situationer. Et systems funktion kan påvirke et andet, derfor skal systemerne og

forankringerne være fastgjort uafhængigt af hinanden.

- Brugerne skal være medicinsk i stand til at klare aktiviteter i højder.

- Anvendes der andre produkter sammen med dette udstyr, skal deres

brugsanvisninger følges nøje.

- Brugere skal have brugsanvisninger på det pågældende udstyr, oversat til det

lands sprog hvori produkterne anvendes.

13. Petzl generel information

Levetid / Kassering af udstyr

EXO systemet er til én gangs brug.

Petzl produkter af plastik eller tekstiler, har en maksimal levetid på op til 10 år fra

produktionsdatoen. Metalprodukter har ubegrænset levetid.

VIGTIGT: nogle hændelser kan reducere produktets levetid til én gangs brug,

afhængig af anvendelsesform og arbejdsmiljø (slidende arbejdssituationer,

skarpe kanter, ekstreme temperaturer, kemikalier, osv.).

Et produkt skal kasseres når:

- EXO har været anvendt én gang.

- Det er mindst 10 år gammelt og lavet af plastik eller tekstiler.

- Det har været udsat for kraftig belastning (eller fald).

- Produktet godkendes ikke under inspektion. Du er i tvivl om det er holdbart

nok.

- Du ikke kender udstyrets fulde anvendelseshistorik.

- Produktet bliver forældet på grund af udvikling og ændringer i lovgivningen,

anvendelsesteknikker eller inkompatibilitet med andet udstyr, osv.

Ødelæg kasseret udstyr for at undgå yderligere brug.

Produktinspektion

I tillæg til inspektionen før og under brug, bør der gennemføres en dybdegående

kontrol af en kompetent kontrollør. Intervallerne mellem kontrollen vurderes

i forhold til anvendelsesform, hyppighed samt gældende lovgivning. Petzl

anbefaler inspektion af produktet hver 12 måned.

Fjerne ikke markeringer og mærkater. Dette reducerer produktets sporbarhed.

Resultaterne af inspektionerne bør registreres i en «inspektionsjournal/

Inspektionsskema». Se et eksempel på www.petzl.com/ppe

Opbevaring, transport

Opbevar produktet så det ikke udsættes for UV, kemikalier, ekstreme

temperaturer, osv. Rengør og tør produktet hvis nødvendigt.

Modifikationer, reparationer

Modifikationer og reparationer skal udføres af Petzl (undtagen udskiftning af

reservedele ).

3-års garanti

Mod produktionsfejl og defekter i materialer. Eksklusioner: normal slitage,

oxidering, modifikationer eller ændringer. Forkert opbevaring og dårlig

vedligeholdelse. Anvendelsformer som produktet ikke er designet til.

Ansvar

PETZL er ikke ansvarlig for direkte eller indirekte konsekvenser ved uheld eller

nogen anden form for skade, som opstår ved brug af dette produkt.

Advertising