Ivoclar Vivadent IvoBase Material User Manual

Page 36

Advertising
background image

36

Bearbejdning

Klargøring til injektion

1. Klargøring af kyvetten

Isolér de indvendige flader i de rene kyvettehalvdele

med et tyndt lag vaseline.

Anbring kyvettelåg, halvadgangsform og filtervoks-
komponent (B1) i en af kyvettehalvdelene indefra.

2. Indstøbning af modellen

Indstøb den godt gennemblødte og isolerede model

i en af kyvettehalvdelene vha. konventionel gips
(klasse III). Fjern ekstra gipsmateriale på en sådan
måde, at det flugter med modellen og kanten af
kyvettehuset.

Vigtigt: Gipskanten skal flugte med halvadgangs-
formen.

3. Placering af vokskomponenterne
Voksen i vokskomponenterne (B) kan anbringes på
modellen uden yderligere modellering i voks. Sørg for, at
der ikke kan komme gips ned under vokskomponenterne.

Lad gipsen hærde grundigt. Fjern halvadgangs-

formen, og anbring heladgangsformen.

– Anbring injektionsvokskomponenten (B2))

Tryk injektionsvokskomponenten (B2) ned på hæld-

ningen på heladgangsformen.

Maksillære helproteser:

Anbring en støbestift i midten af ganen og på den

vestibulære side af hver øvre kusp, og tryk voksen
over på modellen.

Mandibulære helproteser:

Anbring en støbestift i retromolar trigones linguale

område. Skær injektionsvokskomponentens mid-
terstøbestift af (B2).

Delproteser:

Anbring en støbestift i den dorsale ende af hver
protesesaddel.

– Anbring iltningsvokskomponenten (B3)

Tryk iltningsvokskomponenten med iltningskanalen

til midten af filtervokskomponenten.

Vigtigt: Iltningskanalerne må ikke komme i kontakt
med kyvettehuset, når de presses på plads for at
sikre kyvettens tæthed.

Mandibulære og maksillære helproteser:

Tryk de tre kanaler i iltningsvokskomponenten (B3)

til kontureringens anteriore område.

Delproteser:

Tryk de tre kanaler i iltningsvokskomponenten (B3)
til protesesadlernes anteriore stop. Hvis iltnings-
vokskomponenten (B3) ikke er lang nok, skal for-
bindelsen mellem protesesadlen og filtervokskompo-
nenten færdiggøres med en voksstøbestift, idet den
kortest mulige afstand overholdes.

4. Støbning med silikone

Dæk de vestibulære og palatale og/eller linguale

flader af den konturerede protese med silikone.
Tændernes okklusale flader og incisale kanter må
ikke dækkes. Anvend et retentionsmønster i silikon-
ens overflade, før den hærder, eller anvend reten-
tionssand for at sikre silikonen i gipsen.

Bemærk: For at opnå optimale resultater anbefales det
at anvende endnu en flydende, tværbindende silikone
(A-silikone med en Shore-A hårdhed på >65) (f.eks.
Flexistone Plus eller Virtual Heavy Body Fast).

Isolér gips-til-gips-kontaktflader med separations-

væske (F).

5. Støbning af model

Anbring den øvre kyvettehalvdel og lås vha. låse-

klemmerne.

Bland konventionel gips (klasse III) i henhold til

anvisningerne fra fabrikanten, og hæld det i fly-
dende tilstand ind i åbningen af kyvetten uden luft-
bobler vha. en ryster. Fjern overskydende gips med
IvoBase-spatel, så ingen gips stikker ud af kyvette-
åbningen.

6. Udskoldning af modellen

Når gipsen er helt hærdet, opvarmes kyvetten i et

vandbad ved ca. 90 °C i ca. 5-8 minutter. Efter dette
åbnes kyvetten, heladgangsformen fjernes, og
voksen fjernes så godt som muligt med en kniv til
voks. Nu skoldes de indvendige flader grundigt ud
med rent, kogende vand.

Bemærk: Anvend kun rent vand uden tilsætningsstoffer
(f.eks. voksopløsningsmiddel eller rensemiddel).
Tilsætningsstoffer kan resultere i misfarvning af protesen.

Advertising