3 opbevaring af is – Philips HR2305 User Manual

Page 21

Advertising
background image

21

også erstatte en del af sukkeret med dekstrose

(druesukker). Hvis der står i opskriften, at der

skal bruges 100 g sukker, kan du i stedet bruge

75 g sukker og 25 g druesukker. Ved at anvende

druesukker undgår du, at sukkeret krystalliseres,

især i forbindelse med sorbet.

2.0.5 Frugt

Frisk frugt giver den lækreste is og er samtidig

sundere. Man kan også bruge frugt fra dåse eller

glas. I så fald skal saften fra frugten dog sies fra,

inden frugten pureres. Mængden af sukker

skal også reduceres med ca. 25 g, alt afhængigt

af typen af frugt og den foretrukne smag.

Sommerfrugter er nemme at fryse ned (f.eks.

jordbær, hindbær og ferskner), så man kan lave is

af friske frugter året rundt. Dybfrossen frugt kan

opbevares i en fryser eller i et køleskab med en

fryseboks, som er mærket *** eller ****, i ca. 8-9

måneder.

Frisk frugt, som er pureret, misfarves nemt.

Derfor er det en god ide at dryppe lidt citronsaft

på æbler, bananer, pærer og blommer, inden de

pureres. Skal der frugtstykker i isen, drysses de

med lidt sukker, så der ikke dannes iskrystaller i

frugtstykkerne, når isen fryses.

2.0.6 Spiritus

Hvis isen er tilsat spiritus, skal ismaskinen

køre længere, da is med spiritus er længere

om at fryse end is uden spiritus. Medmindre

der gives andre anvisninger i opskriften, skal du

tilsætte spiritussen til blandingen i ismaskinen

5-10 minutter, inden isen er klar.

2.0.7 Sirup

For at lave 300 ml sirup skal du bruge:

1 gryde i rustfrit stål

1 træske

200 ml vand og

200 g stødt melis

Til 450 ml sirup skal du bruge:

275 ml mælk

275 g stødt melis

Hæld vand og sukker i en gryde, og rør det

sammen med en træske. Opløs sukkeret ved

svag varme under omrøring. Fjern evt. skum fra

overfladen. Sukkerblandingen koges i ca. 1 minut.

Tag gryden af komfuret, og lad siruppen køle af.

Hvis man ofte laver sorbet, kan man tilberede

sirup i forvejen og opbevare den i en flaske med

tætsluttende låg i køleskabet.

2.0.8 Tilberedningstid

I opskrifterne angives gennemsnitstiden for

tilberedningen. Tilberedningstiden kan dog afvige

noget, alt afhængigt af:

isblandingens udgangstemperatur

rumtemperaturen

køleelementets temperatur (det bør

opbevares i fryseren 18-24 timer i forvejen).

Jo højere blandingens udgangstemperatur

og/eller rumtemperaturen er, jo længere tid

tager tilberedningen. Det bedste resultat opnås,

hvis isblandingen er blevet afkølet i

køleskabet, inden den kommes i ismaskinen.

Tilberedningstiden afhænger også af mængden

og typen af ingredienser. Is, der udvider sig

meget under tilberedningen, f.eks. jordbær- eller

kirsebærismousse, eller is, der indeholder meget

fløde, kræver længere tilberedningstid end frugtis

og sorbet. Mængdeangivelserne i opskrifterne

må ikke overskrides, da isen så bliver mindre

kompakt.

3 Opbevaring af is

3.0.1 I ismaskinen

Når isen er færdig, kan den opbevares i

ismaskinen i ca. 10 minutter.

3.0.2 I fryseren

Is er ganske vist langtidsholdbar, men det

kommer hverken smag eller kvalitet til gode, hvis

man opbevarer den for længe i fryseren. Efter en

til to uger begynder isens struktur at forandre sig,

og den friske smag går tabt. Frisklavet is smager

bedst. Derfor er det bedst at lave isen, kort før

den skal spises.

D

A

N

SK

Advertising