Procedurer for regelmæssig inspektion og test, Kvalifikationer for testpersonale, Systemer på højere niveau – Hypertherm 80669C Rev.2 User Manual

Page 72

Advertising
background image

SC-72

Sikkerhed og overholdelse af krav

Dansk / Danish

Produktforvaltning

Procedurer for regelmæssig inspektion og
test

Hvis det kræves af lokale nationale regulativer, angiver IEC 60974-4
testprocedurer til regelmæssig inspektion og efterreparation eller
vedligeholdelse for at sikre elektrisk sikkerhed for strømkilder til
plasmaskæring, der er bygget i overensstemmelse med IEC 60974-1.
Hypertherm gennemfører beskyttende kredsløbs- og
isoleringsmodstandstest på fabrikken som ikke-driftstest. Testene
udføres uden strøm- og jordingsforbindelser.

Hypertherm fjerner også nogle beskyttende enheder, som kunne medføre
urigtige testresultater. Hvis det kræves at lokale nationale regulativer skal
der vedhæftes en etiket på udstyret, der angiver, at det har bestået
testene, som de er angivet i IEC 60974-4. Reparationsrapporter skal
angive resultaterne af alle test, medmindre der angives, at en bestemt
test ikke er udført.

Kvalifikationer for testpersonale

Elektriske sikkerhedstest til formskæreudstyr kan være farlige og skal
udføres af en ekspert inden for elektriske reparationer, og helst en
person, der også kender til svejsning, skæring og lignende processer.
Sikkerhedsrisiciene for personale og udstyr, når ukvalificeret personer
udfører disse test, kan være meget større end fordelene ved
regelmæssige inspektion og test.

Hypertherm anbefaler, at kun visuel inspektion udføres, medmindre de
elektriske sikkerhedstest specifikt kræves af de lokale nationale
regulativer i det land, hvor udstyret er installeret.

Residual current devices (reststrømsenheder,
RCD’er)

Lokale bestemmelser i Australien og nogle andre lande kan kræve
brugen af en Residual Current Devices (reststrømsenhed, RCD), når
bærbart elektrisk udstyr bruges på arbejdspladsen eller på byggepladser
til at beskytte operatører fra elektriske fejl i udstyret. RCD’er er designet
til sikker afbrydelse af hovedstrømforsyningen, når der registreres en
ubalance mellem forsyningen og returstrømmen (der findes en lækstrøm
til jord). RCD’er findes med både fast og justerbar tripstrøm mellem 6 og
40 milliampere og et interval for triptider på op til 300 millisekunder valgt
for udstyrsinstallationen, applikationen og den påtænkte anvendelse.
Hvis RCD’er anvendes, skal tripstrømmen og triptiden på RCD’erne
vælges og justeres højt nok til at undgå irriterende trip under normal drift
af plasmaskæreudstyret og lavt nok i det ekstremt usandsynlige tilfælde,
at der sker en elektrisk fejl i udstyret, som afbryder forsyningen, før
lækstrømmen under en fejlbetingelse kan udgøre en livstruende elektrisk
fare for operatørerne.

Både tripstrømmen og triptiden skal testes regelmæssigt for at bekræfte,
at RCD’erne fungerer korrekt over tid. Bærbart elektrisk udstyr og
RCD’er bruges inden for kommercielle og industrielle områder i
Australien og New Zealand og testes op mod den australske standard
AS/NZS 3760. Når du tester isoleringen af plasmaskæreudstyr mod
AS/NZS 3760, skal du måle isoleringsmodstanden i overensstemmelse
med appendiks B i standarden ved 250 V jævnstrøm med afbryderen i
positionen TIL for at bekræfte korrekt test og undgå falsk fejl i testen af
lækstrøm. Falske fejl er muligt, fordi metaloxidvaristorer (MOV’er) og
elektromagnetiske kompatibilitetsfiltre (EMC), der bruges til at reducere
udslip og beskytte udstyret mod strømspidser, kan lede op til 10
milliampere lækstrøm til jord under normale forhold.

Hvis du har spørgsmål vedrørende anvendelsen eller fortolkningen af
IEC-standarder, som er beskrevet heri, skal du henvende dig til en
relevant juridisk eller anden rådgiver, som kender til de internationale
elektrotekniske standarder, og du skal ikke på nogen måde være
afhængig af Hypertherm vedrørende fortolkning eller anvendelse af
sådanne standarder.

Systemer på højere niveau

Når en systemintegrator tilføjer yderligere udstyr, f.eks. skæreborde,
motordrev, beværelseskontrollere eller robotter, til et
Hypertherm-plasmaskæresystem, kan det kombinerede system anses for
at være et system på højere niveau. Et system på højere niveau med
farlige bevægelige dele kan være industrielt maskineri eller robotudstyr,
og i det tilfælde kan OEM- eller slutbrugerkunden blive underlagt
yderligere regulativer og standarder end dem, der er relevante for
plasmaskæresystemer, som de er fremstillet af Hypertherm.

Det er også slutbrugerkundens og OEM’ens ansvar at udføre en
risikoanalyse for systemet på højere niveau og levere beskyttelse mod
farlige bevægelige dele. Medmindre systemet på højere niveau er
certificeret, når OEM’en indbygger Hypertherm-produkter i det, skal
installationen måske underkastes en godkendelse af de lokale
myndigheder. Henvend dig til en juridisk rådgiver og lokale eksperter i
regulativet, hvis du ikke er sikker på overholdelse.

Eksterne sammenkoblede kabler mellem komponentdele på et system på
højere niveau skal passe til urenheder og bevægelse, som det kræves på
den endelige slutbrugerinstallationslokalitet. Når de eksterne
sammenkoblede kabler underkastes olie, støv, vand eller andre
urenheder, kan der kræves høje brugsklassifikationer.

Når eksterne sammenkoblede kabler underkastes kontinuerlige
bevægelser, kan der kræves klassifikationer for konstant bøjning. Det er
slutbrugerkunden eller OEM’en, der har ansvaret for at sikre, at kablerne
passer til applikationen. Da der er forskelle i de klassifikationer og
omkostninger, der kræves af lokale regulativer til systemer på højere
niveau, er det nødvendigt at bekræfte, at eventuellle sammenkoblede
kabler passer til slutbrugerinstallationslokaliteten.

Advertising